En krise er en psykisk reaktion på noget belastende man bliver udsat for. Noget som man ikke kan se meningen med og noget som man umiddelbart ikke kan forstå.
 
Det kan være voldsomme oplevelser som, at miste et barn, en nær pårørende i en trafikulykke eller et familiemedlem, som begår selvmord.
 
Det kan også være alvorlig sygdom, skilsmisse, fyring fra jobbet eller man bliver udsat for overfald / vold.
 
Uanset hvad man bliver udsat for – er det altid afgørende, hvordan lige din oplevelse af det hændte er. Din oplevelse skal altid tages alvorligt.
 
I sorgens stund har man brug for, at være sammen med nogen. Man har brug for, at mærke nærværet, omsorgen og forståelsen fra andre mennesker. Man har brug for, at tale om det igen og igen og det er vigtigt, at kunne græde – det afspænder kroppen, helbreder og samtidig fjerner det angsten.

Hvis man ikke får talt om sorgen og de ubehagelige oplevelser, sidder de fast og tager megen energi. Der er samtidig en risiko for, at man på et senere tidspunkt kan få diagnosen: posttraumatisk belastningsreaktion ( PTSD ), som er en efterreaktion på et stort traume, som man ikke har fået behandlet.

Når man er udsat for kriser og sorger, kan man være fyldt af mange forvirrende og modsatrettede følelser som: fortvivlelse, skyld, vrede, had, kærlighed, lettelse, skam og ulykkelighed.                                                                                                    

I terapien arbejder vi med, at få styr på de forskellige følelser, sådan at du får et mere realistisk forhold til dem.

I terapien kan du tale igen og igen om sorgen. Det er et vigtigt led i bearbejdningen af sorgen. Det kan være enormt smertefuldt og man kan tro, at man ikke kan holde det ud – det kan man godt og for hver gang, man taler om dette, kommer man et lille skridt videre.

I terapien kan du være helt dig selv med din sårbarhed, ulykkelighed og gråd. Nogen mennesker giver udtryk for, at man er svag, hvis man hengiver sig til, at tale om sine følelser og viser sin sårbarhed frem – min holdning er, at det er en stor styrke, at turde vise man er svag.